Farvernes Psykologi - Hvorfor Appellerer Visse Farver?

Farver kan påvirke vores velbefindende, hvordan vi har det, og hvordan vi nyder livet. Selvom en stor del af vores værdsættelse og opfattelse af farver naturligvis kan afhænge af personlige erfaringer, findes der generelt stærke anekdotiske beviser for, at bestemte farver fremkalder stærkere følelser og stemninger end andre og påvirker adfærd, følelser med mere.

På trods af kritikken er farvelære blevet hyldet af mange i århundreder, og det er en videnskab, der endelig begynder at blive taget alvorligt. Farvepsykologi fungerer på et underbevidst niveau; farven er det første kriterium, mange mennesker bruger, når de køber kunst, selv hvis de ikke er bevidste om det.

“Farver følger ligesom ansigtstræk følelsernes forandringer” - Pablo Picasso

Farvelære gennem historien

Den tyske digter, kunstner og politiker Johann Wolfgang von Goethe var en af de første til formelt at udforske farvepsykologi i sin bog ‘Farvelære’, der blev udgivet i 1810. Selvom hans overvejelser blev afvist af størstedelen af det videnskabelige samfund, vakte de passioneret interesse hos mange af kunstverdenens skarpeste hjerner.

Selvom nogle af Goethes konklusioner nu, mange år senere, ikke længere holder stik, fremhæves hans værk som en fascinerende og indsigtsfuld udforskning af farver, og hvad de kan betyde for en kunstner og et individ. Hans tanker om de følelser, farver kommunikerer, giver læseren mulighed for at begynde at tænke over farver uden begrænsninger og udforske forbindelserne og de filosofiske idéer omkring, hvorfor vi tiltrækkes af bestemte farver, og hvorfor en kunstner kan vælge en bestemt palet. Selv 200 år senere formår han at bygge bro mellem det intuitive og det sanselige og baner vejen for mange af de studier i farvepsykologi, der anvendes i dag.

Farvepsykologi anvendes i vid udstrækning, ikke kun inden for kunst og indretning, men også i erhvervslivet; i reklamer og brandmarketing verden over. Debatten om forbindelsen mellem farve og følelser er genstand for heftig uenighed blandt forskellige forskere, men tages meget alvorligt af mange kunstnere og designere. Når det er sagt, vokser mængden af videnskabelig forskning i farvepsykologi, og meget af den peger på én konklusion – at vores opfattelse af farver faktisk påvirker vores sind og vores kroppe.

Opfattelse – farven ligger i beskuerens øje

Da farve ikke er håndgribelig, kan den i praksis se forskellig ud for hver af os, afhængigt af hvordan vores egne øjne fortolker lysstråler. Menneskeøjne har tre forskellige farvereceptorer formet som tappe – hver af disse tappe er designet til at opfange forskellige bølgelængder af lys: rød, grøn og blå. Det gør, at kunst forbliver meget personlig, fordi den åbenbarer sig for hver af os på en unik måde.

Derudover kan opfattelsen også spille ind på baggrund af tidligere oplevelser. En person kan reagere negativt på en bestemt grøn nuance, fordi den minder vedkommende om noget sørgeligt fra fortiden. Kulturelle forskelle kan også medføre andre reaktioner.

Generelt siges bestemte farver dog at fremkalde specifikke følelser eller betydninger på et universelt plan. Det kan være så bredt, at farven pink forbindes med romantik, eller at hvid opfattes som ren.

Varme farver

Varmere toner som rød, orange og gul beskrives som regel netop sådan – de fremkalder en følelse af komfort, men ligeledes kan ildfulde farver som disse hæve blodtrykket og fremkalde vrede og fjendtlighed.

Rød, der er kendt for at bringe held i østlige kulturer, anses for at være en betydeligt indbringende farve i kunstværker; når den bruges i malerier, indbringer disse værker en langt højere pris end værker uden denne særlige farve. Farvens betydning ses tydeligt i Piet Mondrians værker; hans malerier med røde farvefelter betragtes bestemt som mere eftertragtede.

Goethe omtalte rød som en kraftfuld farve, der formidler et “indtryk af tyngde og værdighed og samtidig af ynde og tiltrækningskraft.”

Værker i fokus — Rød

Unavngivet rød 2009 — Ulla Pedersen

Pedersens røde farve modstår navngivning; rå og umedieret formidler den den viscerale kraft, Goethe tillagde farven: tyngde og ynde samlet i ét felt.

Rød penselstrøg — Anne Russinof

En enkelt gestisk bue i rødt, der bekræfter farvens dobbelte natur: på samme tid forførende og destabiliserende, umulig at ignorere.

Når man taler om gul, synes mængden af grøn eller andre “forureninger” at kunne påvirke, hvordan gul opfattes, i høj grad. Goethe bemærker, at den overflade, som gul optræder på, også kan påvirke, hvordan farven opfattes; noget solrigt og muntert kan forvandles til en mere negativ og “uhyggelig” effekt.

Værker i fokus — Gul

Milbrook i gult - Robert Baribeau

Baribeau bader et velkendt landskab i gult lys og indfanger farvens mest essentielle kvalitet: dens evne til at forvandle det almindelige til noget lysende og ladet.

Color Kinesthesia 5B39 - Gul - Anne Katrine Senstad

Senstads serie “kinæsthesia” udforsker, hvordan farve bevæger sig fysisk gennem kroppen; gul bliver her en sanselig begivenhed, ikke blot en farve.

Orange forbindes med energi, måske på grund af forbindelsen til frugten af samme navn; denne friske farve kan tiltrække opmærksomhed og fremkalde tanker om vitalitet. Den er også ofte synonym med bevægelse; orange efterårsblade signalerer årstidens skiften.

Værker i fokus — Orange

Orange Blossom Special - Matthew Langley

Langleys orange farve udstråler den sæsonbestemte vitalitet, som farven altid har lovet: et udbrud af opmærksomhedskrævende varme, der nægter at stå stille.

Kolde farver

Kolde farver på den blå side af spektret anses generelt for at være beroligende. Men ligesom farverne i det varmere spektrum kan disse farver også fremkalde modsatrettede følelser som tristhed og ligegyldighed. Det er bestemt en delikat balance, som kunstneren må bevæge sig på.

Grøn forbindes ofte med nye begyndelser og vækst; med en forbindelse til naturen som klorofylfarven i blade og græs. Denne forbindelse til den naturlige verden fremkalder følelser af balance og harmoni. På samme måde kan blå have en lige så beroligende effekt; med en affinitet til himmel og vand kan tanker om at svæve og vægtløshed fremkaldes. Det er vigtigt at bemærke, at blå farves nuance og intensitet i høj grad kan påvirke dens budskab; mens lyseblå kan virke forfriskende og venlig, kan mørkeblå virke stærk og pålidelig.

Værker i fokus — Blå

Blå redebygning - Louise Blyton

Blytons lagdelte blå felter indkapsler farvens mest intime kvalitet: ly, dybde og den stille tyngde af ro.

Blå forskydning - Marcy Rosenblat

Et skift i blåts register – Rosenblat kortlægger spændingen mellem farvens beroligende overflade og dens evne til melankoli og introspektion.

Værker i fokus — grøn

Green Velvet - Nikolaos Schizas

Den taktile kvalitet i Schizas’ grønne farve – tæt, organisk, næsten fysisk – taler direkte til farvens dybe forbindelse med vækst og naturlig harmoni.

Equinox Green 03 - Emma Godebska

Godebskas grønne farve, der er opkaldt efter årstidernes vendepunkt, rummer løftet om fornyelse: en balance mellem lys og mørke, vækst og hvile.

Farvepsykologi fungerer på tværs af grænser, uanset hvilken stil kunstværket udføres i. Grahame Ménage er muralist med speciale i trompe l’œil og mener, at farveteoriens kraft ikke kan ignoreres: “Jeg designer omhyggeligt vægmalerier, der anvender farvepsykologi effektivt for at skabe en følelse af velvære. Derfor har jeg netop færdiggjort en serie tone-i-tone-vægmalerier i New Orleans med en palet af røggrå, grønne og grå nuancer.”

“Farve er et stærkt kommunikationsværktøj: Et dårligt valg får dit maleri til at mislykkes, fordi budskabet er forkert eller misforstås.”

Belysningens betydning

Belysning kan spille en vigtig rolle for, hvordan vi opfatter farver. Brugen af elektrisk belysning kan subtilt – og i nogle tilfælde dramatisk – ændre en farve sammenlignet med naturligt dagslys. Det kan igen påvirke, hvordan beskueren føler, når vedkommende konfronteres med farverne i kunstværket.

Farver kan også påvirkes af tidspunktet på dagen, eftersom det naturlige lys ændrer sig i løbet af dagen, ligesom lysets retning påvirker spektret. Sollys er naturligvis det reneste lys set fra et spektrumperspektiv og vil derfor give de reneste farver, men de toner, det tilfører, ændrer sig i løbet af dagen.

Udforskning af årsagen

Trods visse fremskridt inden for videnskabelige undersøgelser af farver er der stadig meget at opdage for præcist at forklare, hvorfor en bestemt farve tiltaler hver enkelt af os, og hvorfor nogle farver kan fremkalde så stærke reaktioner sammenlignet med andre nuancer. Det står dog klart, at kunst stadig i høj grad er subjektiv og personlig, idet farver taler til den enkelte ikke kun ud fra videnskab og naturlige associationer, men også ud fra et individuelt perspektiv.

Francis Berthomier
Fremhævet billede: Goethes farvehjul (Creative Commons)