Farvernes Psykologi - Hvorfor Appellerer Visse Farver?

Farve kan påvirke vores velbefindende, hvordan vi har det, og hvordan vi nyder livet. Selvom meget af værdsættelsen og opfattelsen af farver naturligvis kan afhænge af personlige erfaringer, er der generelt solid anekdotisk evidens, der viser, at visse farver vækker stærkere følelser og sindsstemninger end andre, hvilket påvirker adfærd, følelser og mere.

På trods af kritik er farveteori blevet rost af mange gennem århundreder, og det er en videnskab, der endelig begynder at blive taget alvorligt. Farvepsykologi virker på et underbevidst plan; farve er det første kriterium, mange bruger, når de køber kunst, selvom de ikke er klar over det.

“Farver, ligesom træk, følger følelsers skiften” - Pablo Picasso

Farveteori i historien

Den tyske digter, kunstner og politiker Johann Wolfgang von Goethe var en af de første til formelt at udforske farvepsykologi i sin bog ‘Farveteori’ udgivet i 1810. Selvom hans tanker blev afvist af størstedelen af det videnskabelige samfund, tog mange af de skarpeste sind i kunstverdenen en passioneret interesse.

Selvom nogle af Goethes konklusioner nu, mange år senere, ikke længere holder, betragtes hans arbejde som en fornøjelig og indsigtsfuld udforskning af farver og hvad de kan betyde for en kunstner og et individ. Hans tanker om de følelser, farver kommunikerer, giver læseren mulighed for at begynde at tænke på farve uden begrænsninger; at udforske forbindelserne og de filosofiske idéer omkring, hvorfor vi tiltrækkes af visse farver, og hvorfor en kunstner vælger en bestemt farvepalet. Selv 200 år senere formår han at bygge bro mellem det intuitive og det kropslige, og baner vejen for mange af de studier i farvepsykologi, der bruges i dag.

Psykologien bag farve bruges i vid udstrækning, ikke kun i kunst og boligindretning, men også i erhvervslivet; brugt i reklame og mærkevaremarkedsføring over hele verden. Debatten om sammenhængen mellem farve og følelser er hedt omdiskuteret af forskellige videnskabsfolk, men tages meget alvorligt af mange kunstnere og designere. Når det er sagt, vokser mængden af videnskabelig forskning i farvepsykologi, og meget peger på ét svar – at opfattelsen af farve virkelig påvirker vores sind og vores kroppe.

Opfattelse – farve er i beskuerens øje

Da farve ikke er håndgribelig, kan den realistisk set se forskellig ud for hver af os, afhængigt af hvordan vores egne øjne tolker lysstråler. Menneskeøjet har tre forskellige farvereceptorer formet som kegler – hver af disse kegler er designet til at opfange forskellige bølgelængder af lys; rød, grøn og blå. Dette gør, at kunst forbliver meget personlig, da den viser sig for hver af os på en unik måde.

Derudover kan opfattelsen også spille ind baseret på tidligere erfaringer. Én person kan have en negativ reaktion på en bestemt grøn nuance, fordi den minder dem om noget trist fra deres fortid. Kulturelle forskelle kan også give anledning til forskellige reaktioner.

Generelt siges det dog, at visse farver vækker bestemte følelser eller betydninger på et universelt plan. Det kan være så bredt som at farven lyserød forbindes med romantik, eller at hvid opfattes som ren.

Varme farver

Varme toner som rød, orange og gul beskrives som regel netop sådan – de vækker følelser af tryghed, men ligeledes kan ildfulde farver som disse hæve blodtrykket og vække vrede og fjendtlighed.

Rød, kendt for at være heldig i østlige kulturer, anses for at være en særdeles værdifuld farve for kunstværker; når den bruges i malerier, opnår disse stykker en langt højere pris end dem uden denne særlige nuance. Vigtigheden af denne farve er tydelig i Piet Mondrians arbejde; hans malerier med røde farveblokke anses fast for at være mere eftertragtede.

Tænkt som en kraftfuld farve bemærkede Goethe om rød, at den gav et “indtryk af tyngde og værdighed, og samtidig af ynde og tiltrækningskraft.”

Når man taler om gul, synes mængden af grøn eller andre ‘forureninger’ at kunne påvirke, hvordan gul opfattes. Goethe bemærker, at den overflade, gul optræder på, også kan påvirke farvens opfattelse; det kan forvandle noget solrigt og muntert til en mere negativ og ‘ulækker’ effekt.

Orange forbindes med energi, måske på grund af forbindelsen til frugten med samme navn; denne sprudlende farve kan tiltrække opmærksomhed og bringe vitalitet i tankerne. Den er også ofte synonym med bevægelse; orange efterårsblade, der signalerer årstidens skiften.

Kølige farver

Kølige farver på den blå side af spekteret anses generelt for at være beroligende. Men ligesom farverne i det varme spektrum kan disse farver også vække modsatte følelser som sorg og ligegyldighed. Det er bestemt en fin balance, som kunstneren må navigere i.

Grøn forbindes ofte med nye begyndelser og vækst; knyttet til naturen som klorofylfarven i blade og græs. Denne forbindelse til naturen vækker følelser af balance og harmoni. På samme måde kan blå have en lige så beroligende virkning; med tilknytning til himmel og vand; svæven og vægtløshed kan komme i tankerne. Det er vigtigt at bemærke, at blå farves nuance og intensitet stærkt kan påvirke dens budskab; mens lyseblå kan være frisk og venlig, kan mørkeblå være stærk og pålidelig.

Farvepsykologi virker på tværs af grænser, uanset hvilken stil kunstværket har. Grahame Ménage er en vægmaler, der specialiserer sig i trompe l'oeil og mener, at farveteoriens kraft ikke kan ignoreres: “Jeg designer omhyggeligt vægmalerier med effektiv brug af farvepsykologi for at skabe en følelse af velvære. I den forbindelse har jeg netop færdiggjort en serie tone-i-tone vægmalerier i New Orleans med en palet af røggrå, grønne og grå nuancer.

“Farve er et stærkt kommunikationsmiddel: et dårligt valg, og dit maleri fejler, fordi budskabet er forkert eller misforstået.”

Belysningens betydning

Belysning kan spille en vigtig rolle i, hvordan vi opfatter farve. Brugen af elektrisk lys kan subtilt – og i nogle tilfælde dramatisk – ændre en farve sammenlignet med naturligt dagslys. Dette kan igen påvirke, hvordan beskueren føler, når de står over for farverne i kunstværket.

Farver kan også påvirkes af tidspunktet på dagen, da det naturlige lys ændrer sig gennem dagen, ligesom lysets retning påvirker spekteret. Selvfølgelig vil sollys som det reneste lys give den reneste farve set fra spektrums synspunkt, men de toner, det giver, vil ændre sig i løbet af dagen.

At udforske årsagen

På trods af fremskridt inden for videnskabelige undersøgelser af farve, er der stadig meget at opdage for at forklare præcis, hvorfor en bestemt farve tiltaler hver af os, og hvorfor nogle farver kan vække så stærke reaktioner sammenlignet med andre nuancer. Det, der dog står klart, er, at kunst stadig er meget subjektiv og personlig, hvor farver taler til den enkelte ikke kun baseret på videnskab og naturlige forbindelser, men også individuel opfattelse.

Foto: Goethes farvehjul (Creative Commons)