Farvernes Psykologi - Hvorfor Appellerer Visse Farver?

Farver kan påvirke vores velbefindende, hvordan vi har det, og hvordan vi nyder livet. Selvom en stor del af vores værdsættelse og opfattelse af farver naturligvis kan afhænge af personlige erfaringer, er der generelt tydelige anekdotiske beviser for, at visse farver fremkalder stærkere følelser og stemninger end andre og påvirker adfærd, følelser med mere.

På trods af kritikken er farvelære blevet hyldet af mange gennem århundreder, og det er en videnskab, der endelig begynder at blive taget alvorligt. Farvepsykologi fungerer på et ubevidst niveau; farven er det første kriterium, mange mennesker bruger, når de køber kunst, selv hvis de ikke er klar over det.

“Farver følger ligesom ansigtstræk følelsernes forandringer” - Pablo Picasso

Farvelære gennem historien

Den tyske digter, kunstner og politiker Johann Wolfgang von Goethe var en af de første, der formelt udforskede farvepsykologi i sin bog ‘Farvelære’, der blev udgivet i 1810. Selvom hans overvejelser blev afvist af størstedelen af det videnskabelige samfund, vakte de passioneret interesse hos mange af kunstverdenens skarpeste tænkere.

Selvom nogle af Goethes konklusioner nu, mange år senere, ikke længere holder stik, betragtes hans værk som en fascinerende og indsigtsfuld udforskning af farver, og hvad de kan betyde for en kunstner og det enkelte menneske. Hans tanker om de følelser, farver kommunikerer, giver læseren mulighed for at begynde at tænke på farver uden begrænsninger; at udforske forbindelserne og de filosofiske idéer omkring, hvorfor vi drages af bestemte farver, og hvorfor en kunstner måske vælger en bestemt palet. Selv 200 år senere formår han at bygge bro mellem det intuitive og det viscerale og baner vejen for mange af de studier i farvepsykologi, der anvendes i dag.

Psykologien bag farver anvendes i vid udstrækning, ikke kun inden for kunst og boligindretning, men også i erhvervslivet; i reklamer og brandmarkedsføring verden over. Debatten om forbindelsen mellem farve og følelser er omstridt blandt forskellige forskere, men tages meget alvorligt af mange kunstnere og designere. Når det er sagt, vokser mængden af videnskabelig forskning i farvepsykologi, og meget af den peger på ét svar – vores opfattelse af farver påvirker faktisk både vores sind og vores krop.

Perception – farven ligger i beskuerens øje

Da farve ikke er håndgribelig, kan den i praksis se forskellig ud for hver af os, afhængigt af hvordan vores egne øjne fortolker lysstråler. Menneskets øjne har tre forskellige farvereceptorer formet som tappe – hver af disse tappe er designet til at opfange forskellige bølgelængder af lys: rød, grøn og blå. Det gør, at kunst fortsat kan være meget personlig, fordi den åbenbarer sig for hver af os på en unik måde.

Derudover kan tidligere oplevelser også spille ind på opfattelsen. En person kan reagere negativt på en bestemt grøn nuance, fordi den minder vedkommende om noget trist fra fortiden. Kulturelle forskelle kan også medføre andre reaktioner.

Generelt siges bestemte farver dog at fremkalde specifikke følelser eller betydninger på et universelt plan. Det kan være så bredt, at farven lyserød forbindes med romantik, eller at hvid opfattes som ren.

Varme farver

Varmere nuancer som rød, orange og gul beskrives som regel netop sådan – de fremkalder en følelse af komfort, men ligeledes kan brændende farver som disse øge blodtrykket og fremkalde vrede og fjendtlighed.

Rød, som er kendt for at bringe held i østlige kulturer, anses for at være en særdeles indbringende farve i kunstværker; når den bruges i malerier, indbringer disse værker en langt højere pris end værker uden netop denne farve. Farvens betydning ses tydeligt i Piet Mondrians værker; hans malerier med røde farveblokke betragtes klart som mere eftertragtede.

Goethe betragtede rød som en kraftfuld farve og bemærkede, at den udtrykker »et indtryk af tyngde og værdighed og samtidig af ynde og tiltrækningskraft.«

Værker i fokus — Rød

Untitled Red 2009 — Ulla Pedersen
Pedersens røde farve modstår navngivning; rå og uformidlet viderefører den den sanselige intensitet, Goethe tillagde farven: tyngde og ynde samlet i ét felt.

Red Swash — Anne Russinof
En enkelt gestisk bue i rødt, der bekræfter farvens dobbelte natur: på samme tid forførende og destabiliserende, umulig at ignorere.

Når man taler om gul, synes mængden af grønt eller andre »forureninger« at kunne påvirke, hvordan gul opfattes, i høj grad. Goethe bemærker, at den overflade, som den gule farve ses på, også kan påvirke, hvordan farven opfattes; noget solrigt og muntert kan dermed få en mere negativ og »modbydelig« virkning.

Værker i fokus — Gul

Milbrook in Yellow - Robert Baribeau
Baribeau bader et velkendt landskab i gult lys og indfanger farvens mest essentielle kvalitet: dens evne til at forvandle det ordinære til noget lysende og ladet.

Color Kinesthesia 5B39 - Yellow - Anne Katrine Senstad
Senstads “kinaesthesia”-serie udforsker, hvordan farve bevæger sig fysisk gennem kroppen; gul bliver her en sanselig begivenhed, ikke blot en farvetone.

Orange forbindes med energi, måske på grund af forbindelsen til frugten af samme navn; denne friske farve kan tiltrække opmærksomhed og fremkalde en følelse af vitalitet. Den er også ofte synonym med bevægelse; orange efterårsblade signalerer årstidens skiften.

Værker i fokus — Orange

Orange Blossom Special - Matthew Langley
Langleys orange farve udstråler den årstidsbestemte vitalitet, som farven altid har lovet: et udbrud af opmærksomhedskrævende varme, der nægter at stå stille.

Kolde farver

Kolde farver på den blå side af farvespektret anses generelt for at være beroligende. Men ligesom farverne i det varmere spektrum kan disse farver også fremkalde modsatrettede følelser som tristhed og ligegyldighed. Det er bestemt en delikat balance, som kunstneren må navigere i.

Grøn forbindes ofte med nye begyndelser og vækst; den er knyttet til naturen som klorofylfarven i blade og græs. Denne forbindelse til den naturlige verden fremkalder følelser af balance og harmoni. På samme måde kan blå have en lige så beroligende virkning; med en tilknytning til himmel og vand kan den få os til at tænke på svæven og vægtløshed. Det er vigtigt at bemærke, at blåens nuance og intensitet i høj grad kan påvirke dens budskab; mens lyseblå kan virke frisk og venlig, kan mørkeblå virke stærk og pålidelig.

Værker i fokus — Blå

Blue Nesting - Louise Blyton
Blytons lagdelte blå felter udtrykker farvens mest intime kvalitet: ly, dybde og den stille tyngde af ro.

Blue Shift - Marcy Rosenblat
Et skift i blåts register – Rosenblat kortlægger spændingen mellem farvens beroligende overflade og dens evne til melankoli og introspektion.

Værker i fokus — Grøn

Green Velvet - Nikolaos Schizas
Den taktile kvalitet i Schizas’ grønne farve – tæt, organisk, næsten fysisk – taler direkte til farvens dybe forbindelse med vækst og naturlig harmoni.

Equinox Green 03 - Emma Godebska
Godebskas grønne farve, der er opkaldt efter vendepunktet i årstiden, bærer løftet om fornyelse: en balance mellem lys og mørke, vækst og hvile.

Farvepsykologi fungerer på tværs af grænser, uanset hvilken kunststil der skabes. Grahame Ménage er muralist med speciale i trompe-l’oeil og mener, at farveteoriens kraft ikke kan ignoreres: “Jeg designer omhyggeligt vægmalerier og anvender farvepsykologi effektivt for at skabe en følelse af velvære. I den forbindelse har jeg netop færdiggjort en serie tone-i-tone-vægmalerier i New Orleans med en palet af røggrå, grønne og grå nuancer.

“Farve er et stærkt kommunikationsværktøj: Et dårligt valg, og dit maleri mislykkes, fordi budskabet er forkert eller bliver misforstået.”

Belysningens betydning

Belysning kan spille en vigtig rolle for, hvordan vi opfatter farver. Brugen af elektrisk belysning kan subtilt – og i nogle tilfælde dramatisk – ændre en farve sammenlignet med naturligt dagslys. Det kan igen påvirke, hvordan beskueren føler, når vedkommende møder farverne i kunstværket.

Farver kan også påvirkes af tidspunktet på dagen, eftersom det naturlige lys ændrer sig i løbet af dagen, ligesom lysets retning påvirker spektret. Sollyset er naturligvis det reneste lys set fra et spektrumsynspunkt og vil derfor give den reneste farve, men de toner, det tilfører, ændrer sig i løbet af dagen.

Udforskning af årsagerne

Trods visse fremskridt inden for den videnskabelige udforskning af farver er der stadig meget at opdage, før vi præcist kan forklare, hvorfor en bestemt farve tiltaler hver enkelt af os, og hvorfor nogle farver kan fremkalde så stærke reaktioner sammenlignet med andre nuancer. Det står dog klart, at kunst stadig i høj grad er subjektiv og personlig, hvor farver taler til den enkelte baseret ikke kun på videnskab og naturlige associationer, men også på individuelle perspektiver.

Francis Berthomier
Fremhævet billede: Goethes farvecirkel (Creative Commons)