Farvernes Psykologi - Hvorfor Appellerer Visse Farver?

Farver kan påvirke vores velbefindende, hvordan vi har det, og hvordan vi nyder livet. Selvom meget af vores værdsættelse og opfattelse af farver naturligvis kan afhænge af personlige erfaringer, er der generelt solid anekdotisk evidens, der viser, at visse farver fremkalder stærkere følelser og stemninger end andre, hvilket påvirker adfærd, følelser og mere.

På trods af kritik er farveteori blevet rost af mange i århundreder, og det er en videnskab, der endelig begynder at blive taget seriøst. Farvepsykologi arbejder på et underbevidst niveau; farve er det første kriterium, mange mennesker bruger, når de handler kunst, selvom de ikke er klar over det.

“Farver, ligesom træk, følger ændringerne i følelserne” - Pablo Picasso

Farveteori i historien

Den tyske digter, kunstner og politiker Johann Wolfgang von Goethe var en af de første til formelt at udforske farvepsykologi i sin bog 'Farvernes teori', der blev udgivet i 1810. Selvom hans overvejelser blev afvist af størstedelen af det videnskabelige samfund, tog mange af de lyseste sind i kunstverdenen en passioneret interesse.

Selvom mange år senere, nogle af Goethes konklusioner ikke længere holder, bliver hans arbejde fremhævet som en dejlig og indsigtsfuld udforskning af farver og hvad de kan betyde for en kunstner og en individuel. Hans tanker om de følelser, der kommunikeres gennem farver, giver læseren mulighed for at begynde at tænke på farve uden begrænsninger; udforske forbindelserne og de filosofiske ideer omkring, hvorfor vi tiltrækkes af bestemte farver og årsagerne til, at en kunstner måtte vælge en bestemt palette. Selv 200 år senere formår han at bygge bro mellem det intuitive og det viscerale, og baner vejen for mange af de studier i farvepsykologi, der anvendes i dag.

Psykologien bag farve bruges i vid udstrækning, ikke kun i kunst og indretningsdesign, men også i erhvervslivet; anvendt i reklame og brandmarkedsføring over hele verden. Debatten om forbindelsen mellem farve og følelser er heftig omdiskuteret af forskellige videnskabsfolk, men tages meget alvorligt af mange kunstnere og designere. Når det er sagt, vokser mængden af videnskabelig forskning i farvepsykologi, og meget af det peger på et svar – at opfattelsen af farve virkelig påvirker vores sind og vores kroppe.

Perception – farve er i øjet på den, der ser

Da farve ikke er håndgribelig, kan den realistisk set fremstå forskelligt for hver af os, afhængigt af hvordan vores egne øjne fortolker lysstråler. Menneskelige øjne har tre forskellige farvereceptorer formet som kegler – hver af disse kegler er designet til at opfange forskellige bølgelængder af lys; rød, grøn og blå. Dette gør, at kunst forbliver enormt personlig, da den afslører sig selv for hver af os på en unik måde.

Derudover kan opfattelse også spille ind baseret på tidligere erfaringer. En person kan have en negativ reaktion på en bestemt nuance af grøn, fordi den minder dem om noget trist i deres fortid. Kulturelle forskelle kan også introducere alternative reaktioner.

Generelt siges det dog, at visse farver vækker specifikke følelser eller betydninger på et universelt niveau. Dette kan være så bredt som farven pink, der er forbundet med romantik, eller hvid, der betragtes som ren.

Varme farver

Varme nuancer som rød, orange og gul beskrives ofte som netop det – de vækker følelser af komfort, men ligeså kan ildfulde farver som disse hæve blodtrykket og fremkalde vrede og fjendtlighed.

Rød, der er kendt for at være heldig i østlige kulturer, anses for at være en betydeligt lukrativ farve for kunstværker; når den bruges i malerier, opnår disse stykker en langt højere pris end dem uden denne særlige nuance. Vigtigheden af denne farve er bemærkelsesværdig i arbejdet af Piet Mondrian; hans maleri med røde farveblokke betragtes bestemt som mere ønskværdige.

Tænkt som en kraftfuld farve, bemærkede Goethe, at rød formidler et "indtryk af tyngde og værdighed, og samtidig af ynde og tiltrækningskraft."

Når man diskuterer gul, ser det ud til, at mængden af grøn eller andre 'forureninger' kan påvirke, hvordan gul opfattes. Goethe bemærker, at overfladen, som gul vises på, også kan påvirke, hvordan farven opfattes; det kan forvandle noget solrigt og muntert til en mere negativ og 'ulækker' effekt.

Orange er forbundet med energi, måske på grund af forbindelsen til frugten af samme navn; denne friske farve kan tiltrække opmærksomhed og bringe livlighed i tankerne. Det er også ofte synonymt med bevægelse; orange efterårsblade, der symboliserer årstidens skiften.

Seje farver

Kølige farver på den blå side af spektret anses generelt for at være beroligende. Men ligesom de farver i det varmere spektrum kan disse farver også fremkalde modsatte følelser som tristhed og ligegyldighed. Det er bestemt en delikat balance, som kunstneren må navigere.

Grøn bliver ofte anset for at symbolisere nye begyndelser og vækst; forbundet med naturen som klorofylfarven på blade og græs. Denne forbindelse til den naturlige verden vækker følelser af balance og harmoni. Tilsvarende kan blå have en lige så beroligende effekt; med en tilknytning til himmel og vand; svævende og vægtløshed kan komme i tankerne. Det er vigtigt at bemærke, at nuancen og intensiteten af blå kan påvirke dens budskab stærkt; mens lys blå kan være forfriskende og venlig, kan mørk blå være stærk og pålidelig.

Farvepsykologi fungerer på tværs af grænser, uanset hvilken stil af kunstværker der produceres. Grahame Ménage er en vægmaler, der specialiserer sig i trompe l'oeil, og han mener, at farveteoriens magt ikke kan ignoreres: "Jeg designer omhyggeligt vægmalerier ved at anvende den effektive brug af farvepsykologi for at skabe en følelse af velvære. I den forbindelse har jeg lige afsluttet en serie af tone-on-tone vægmalerier i New Orleans ved at bruge en palet af røgfyldt grå, grønne og grå nuancer."

"Farve er et kraftfuldt kommunikationsværktøj: et dårligt valg, og dit maleri fejler, fordi budskabet er forkert eller misforstået."

Belysningens relevans

Belysning kan spille en vigtig rolle i, hvordan vi opfatter farve. Brugen af elektrisk belysning kan subtilt - og i nogle tilfælde dramatisk - ændre en farve sammenlignet med naturligt dagslys. Dette kan igen påvirke, hvordan beskueren føler, når de står over for farverne i kunstværket.

Farver kan også påvirkes af tid på dagen, da det naturlige lys ændrer sig i løbet af dagen, ligesom lysretningen påvirker spektret. Åbenlyst vil sollys som det reneste lys give den reneste farve fra et spektroperspektiv, men de nuancer, det giver, vil ændre sig i løbet af dagen.

Udforsker fornuften

På trods af nogle fremskridt inden for videnskabelige undersøgelser af farver, er der stadig meget at opdage for at forklare præcist, hvorfor en bestemt farve appellerer til hver af os, og hvorfor nogle farver kan fremkalde så stærke reaktioner sammenlignet med andre nuancer. Hvad der dog er klart, er, at kunst stadig er meget subjektiv og personlig, med farver der taler til den enkelte baseret ikke kun på videnskab og naturlige associationer, men også på individuel perspektiv.

Foto kredit: Goethes farvehjul (Creative Commons)