Ruth Asawas Hængende Odes til Naturlige Former
Hvis du nogensinde har stået midt i en Ruth Asawa installation, forstår du, at der findes en kunst uden for kunsten; en kunst skabt ikke ud fra teori, men ud fra direkte udtryk, instinkt og opfindsomhed. Asawa skabte værker, der fangede naturens æteriske skønhed. Hun sagde, at hun blev inspireret af “at se lys gennem insektvinger, se edderkopper reparere deres spind i de tidlige morgentimer, og se solen gennem vanddråber, der hænger fra spidserne af nåletræets nåle, mens jeg vandede min have.” Sådanne naturfænomener har en poetisk eksistens: de er her, men flygtige. Asawa fangede dette paradoks i sin mest berømte værkrække—hængende, biomorfe metalformer vævet med en teknik, Asawa lærte af oprindelige kurvemagere i Mexico. Formerne indkapsler og definerer rum, samtidig med at de tillader luft og lys frit at strømme gennem deres grænser. De kan ses og røres, men er på nogle måder lige så uvirkelige som de sarte skygger, de kaster. De er ikke naturlige, men de adopterer naturens visuelle og metafysiske sprog. De respekterer naturen og lærer af den—hvilket gør dem til håbefulde ambassadører for vores generation. I sin levetid blev Asawa ofte nedgjort af kvindefjendske kunstkritikere, der forsøgte at nedgøre hendes vævede former, fordi hun var kvinde og lavede det, som deres snævre sind opfattede som håndværksgenstande. Asawa befandt sig uden for rækkevidde af deres smålige kritik. Hendes værker behøvede ikke officiel anerkendelse; de skulle blot finde deres publikum. Det sker endelig nu, seks år efter hendes død. David Zwirner-galleriet har for nylig påtaget sig at repræsentere hendes bo, et løft, der vil bringe hendes værker den velfortjente globale opmærksomhed. Måske lige så betydningsfuldt blev Asawa for nylig mindet i en Google-doodle for at indlede Asian American and Pacific Islander Heritage Month i USA. Doodlen viste fem af hendes biomorfe metalskulpturer, der stavede ordet Google, med Asawa på jorden, hvor hun vævede det lille g. For en kunstner, der i 2002 sagde, at hun ikke længere var moderne, fordi hun intet vidste om teknologi, er Google-doodlen en mærkelig hyldest, men en, der forhåbentlig vil hjælpe med at oplyse nye fans om en kunstner, hvis forståelse af naturen giver inspiration, når vi har mest brug for det.
At overleve uvidenhed
Født i 1926 i en lille landbrugsby i Californien, var Asawa kun teenager, da hun blev en af 120.000 japansk-amerikanere, der blev arresteret og tvangsforflyttet til interneringslejre, da USA gik ind i Anden Verdenskrig. Hun blev fængslet sammen med fem af sine seks søskende og sin mor. Hendes yngre søster, som tilfældigvis besøgte Japan, da resten af familien blev anholdt, blev tvunget til at blive i Japan alene. Hendes far, en 60-årig landmand, blev arresteret af FBI og fængslet i en anden lejr, hvor han forblev adskilt fra sin familie i to år. Mirakuløst nok bar Asawa senere i livet ingen nag for de vanskeligheder, denne oplevelse påførte hende. Hun tilskriver endda oplevelsen forandringen i sit liv, da det var i interneringslejren, at hun besluttede sig for at blive kunstner.
Ruth Asawa - Uden titel (S.069/90), 1990. Skulptur, kobbertråd. 30,5 × 34,3 × 33,0 cm (12,0 × 13,5 × 13,0 tommer). Michael Rosenfeld Gallery
Hendes konstruktive syn på denne svære oplevelse afspejler også hendes syn på hele krigen. Efter at have forladt lejren gik hun på Milwaukee State Teachers College, men fik ikke lov til at undervise i folkeskolerne på grund af sin japanske baggrund. Den racisme fik hende til at tilmelde sig det eksperimenterende Black Mountain College i North Carolina. Black Mountain College var stedet, hvor mange af Bauhaus-lærerne flygtede til, efter at de var blevet jaget ud af Tyskland af nazisterne. Asawa uddannede sig der i tre år og arbejdede sammen med de skarpeste hoveder inden for kunst, arkitektur, dans og musik i det, der er blevet beskrevet som en kunstnerisk utopi. Asawa påpegede dog hurtigt, at uden nazisternes plage ville en sådan skole aldrig have eksisteret i USA. Det var kun fordi disse lærere blev udvist fra deres hjemland, at de var villige til at arbejde næsten uden løn, dyrke jorden og lave deres egne måltider. Ligesom med sin egen oplevelse i interneringslejrene så hun Black Mountain College som et eksempel på de fantastiske ting, der kan komme ud af at gøre det bedste ud af enhver mulighed i livet, selv de smertefulde.
Ruth Asawa - Uden titel (S.454/50), 1957. Skulptur, kobbertråd. 40,6 × 47,0 × 43,2 cm (16,0 × 18,5 × 17,0 tommer). Michael Rosenfeld Gallery
Fontænedamen
Hendes konstruktive livssyn gjorde Asawa til en enestående kunstner, fordi hun forstod nødvendigheden af, at kunsten har værdi for menneskeheden. “Aktivisme er spild,” sagde hun. “Det er bedre at arbejde på en idé og bygge videre på den end at nedbryde og protestere mod noget, der eksisterer.” En af de mest virkningsfulde måder, hun fandt at være konstruktiv med sit arbejde på, var at skabe offentlig kunst. I sit adoptivhjem San Francisco var hun kendt som “Fontænedamen” på grund af de mange fontæner, hun skabte rundt om i byen. Måske er hendes mest berømte fontæne havfruefontænen, der står på Ghirardelli Square foran det ikoniske Ghirardelli Chocolate Company. Den fontæne, som lokalbefolkningen elsker Asawa mest for, kaldes dog blot San Francisco Fountain, og den er et billede på hendes engagement i konstruktiv æstetik.
Ruth Asawa - Detalje af San Francisco fontæne i Union Square.
Fontænen er bygget ind i en ubemærket trappe, der fører til en lille lommepark nær Union Square. For at skabe den arbejdede Asawa med børn fra hele byen og inviterede dem til at lave lerfigurer, der viste deres yndlingsaspekter af San Francisco. Efter at børnene havde lavet modellerne, fik Asawa lerformerne støbt i bronze, som udgør fontænens lavrelief-yderside. Asawa sagde: “Når jeg arbejder på store projekter, som en fontæne, kan jeg godt lide at inkludere folk, der endnu ikke har udviklet deres kreative side—folk, der længes efter at slippe deres kreativitet løs.” San Francisco Fountain er noget, enhver kan støde på. Den er let at forstå og taler til det faktum, at vi alle er sammen om det her. Selvom den ikke ligner det arbejde, Asawa er bedst kendt for, er det måske det mest perfekte udtryk for hendes kunst: et direkte, håbefuldt æstetisk udtryk, styret ikke af akademisk teori, men af en forståelse af vores natur—at vi alle er sammen om det her.
Fremhævet billede: Ruth Asawa - Uden titel (S.383, Vægmonteret bundet tråd, åben midte, sekskantet stjerne med seks grene), 1967. Hængende skulptur—bronsetråd. 46 x 46 x 6 tommer (116,8 x 116,8 x 15,2 cm). Udstillet på David Zwirner Gallery, 2017.
Alle billeder anvendt til illustration
Af Phillip Barcio
