6 Skulpturer Inspireret af Naturen, Du Kan Se Denne Sommer
En kommende udstilling i London denne sommer lover seerne en unik mulighed for at undersøge skæringspunktet mellem figuration og abstraktion i nutidig skulptur, ved hjælp af et udvalg af skulpturer inspireret af naturen. Udstillingen, med titlen Renaturing Nature, og arrangeret af Hignell Gallery, vil udfolde sig over to markant forskellige rum - indersiden af Hignell Gallery på Shepherd Street i Mayfair og de frodige omgivelser i Saint James’s Square have en kilometer og en halv væk. De seks skulpturer er blevet udvalgt netop for deres evne til at udnytte enten et indendørs eller et udendørs sted, selvom nogle bestemt kunne have været placeret i begge miljøer og fremkaldt meget forskellige reaktioner. For eksempel vil et par massive kranfluer af den tysk-canadiske kunstner Vanessa Paschakarnis bebo indersiden af galleriet, hvilket får seerne til at føle, at de er fanget skræmmende indendørs med noget, der tydeligvis hører hjemme i naturen. Men hvis disse kranfluer var udenfor, ville vi reagere meget anderledes på dem. Deres tilstedeværelse indendørs objektiviserer dem og forstærker de unaturlige aspekter af deres tilstedeværelse. Udenfor ville de være konkretiseringer; monumenter til naturen. Indenfor bliver de abstraktioner; monumenter til fetishiseringen af naturen. Hver af de andre værker, der vil være udstillet i denne udstilling, fungerer faktisk med den samme slags konceptuelle dikotomi. De hver især anvender narrativ billedsprog eller indhold, der får os til at falde ind i en umiddelbar reaktion om, at vi bare ser på en ligefrem, konkret repræsentation af noget, vi genkender - en slags monument til dette eller hint. Jo mere vi overvejer disse værker, dog, og jo tættere vi ser på dem, jo mere bliver vi opmærksomme på en verden af skjult information og uset mening, der lurer lige foran vores øjne.
Udstillet i pladsen
Måske er det det mest bedragerisk figurative værk, der vil være udstillet på Saint James’s Square, "Te Danzante" (2018) af den portugisiske kunstner Joana Vasconcelos. Den store, smedede skulptur ser ud til at være lidt mere end en ornamentalt kopi af en tepotte. Dækkende værkerne vil dog være jasminplanter, som ofte bruges til at tilføje aroma til grøn te. Inden i den detalje, såvel som inden i navnet, lurer hemmeligheder. Den spanske oversættelse af titlen er dansende te. Den portugisiske oversættelse er noget mere som du danser. Værket er en reference til historien om tehandelen, som er indviklet i Portugals og Europas kolonihistorie. Denne metalbur indeholder ikke naturen så meget som den manipulerer den og forskønner den, og profiterer af den med eller uden dens samtykke.
Joana Vasconcelos - Te Danzante, 2018. Foto © Unidade Infinita Projectos
I nærheden vil en anden bedragerisk narrativ skulptur af den britiske kunstner Sophie Ryder lure, med titlen "Aussie Earl" (1996). Ved første øjekast ligner dette værk et monument til en kanin. Stående komisk på sine robuste bagben, stirrer dyret fremad med sine perleøjne og lille hoved, blankt overvågende sit græsklædte domæne. Ved nærmere eftersyn ser vi dog, at selve kødet af haren er sammensat af en collage af mindre objekter—maskindele, legetøj og utallige andre stykker memorabilia, der afspejler nutidig kultur. Som den sande natur af dette objekt afslører sig selv, kan vi ikke undgå at overveje forholdet mellem dyr, natur og den moderne verden på en meget mørkere og mere abstraheret måde. For dem, der er bekendt med kaniners vaner, præsenterer en anden fortolkning sig selv, angående lyst og reproduktion—en symbolsk hentydning til forbindelsen, som sådanne følelser har til spredningen af mennesker og deres fremstillede verden.
Sophie Ryder - Aussie Earl, 1996.
Også til skue udenfor i pladsen vil være "Capricorno 1 & 2" (2017), et andet værk af Vanessa Paschakarnis. Bestående af to afskårne hornede gedeskaller, anvender dette værk skala og materiale til at stille spørgsmålstegn ved vores forståelse af forbindelsen mellem menneskelig og dyrenatur. Vores omfavnelse af dette dyr—Stenbukken—som en mystisk, himmelsk enhed bliver udfordret af dens tilsyneladende dødelighed. Hvad monumenterer formen egentlig? Fremkalder den død, eller fremkalder den ophøjelsen af naturen til menneskelige formål? I en formel, abstrakt forstand er der meget at beundre her i forhold til linje, form, farve og struktur. Men objektiviserer vi kun naturen mere ved at tænke i de termer?
Vanessa Paschakarnis - Capricorno 1 & 2, 2017. Foto © James Brittain
Udstillet i galleriet
Som allerede nævnt, vil to massive kranfluer af Paschakarnis være udstillet inden for væggene i Hignell Gallery. Ved siden af dem vil to andre skulpturer hver på sin egen måde bidrage til den uhyggelige atmosfære i det indre miljø. Mest hjemsøgte, måske, vil være en flydende, biomorf masse med titlen “Slick” (2010), af den britiske skulptør Kate MccGwire. Lavet af de iriserende fjer fra skader, ser den oozende form ud til at flyde ud af selve arkitekturen. Legemsdele fra døde væsener er samlet for at danne en ny, tilsyneladende levende kraft, fanget et sted mellem de levendes land og de dødes land. Dette værk bringer den naturlige verden indendørs, men gør det på en mest ubehagelig måde. Æstetisk set er det et abstrakt vidunder at se på. Når indholdet træder frem, dukker der dog også niveauer af ubehag op på en skiftende, foruroligende måde.
Peter Randall-Page RA - Rain Cloud Screen I & II, 2015. Foto © Aislinn McNamara
Også i galleriet vil der være en installation med titlen "Rain Cloud Screen I & II" (2015) af den britiske skulptør Peter Randall-Page RA, en kunstner hvis arbejde er inspireret af naturens geometri. Værket, der minder om en omklædningsskærm, består af fire sammenføjede store tegninger. Når man beundrer dem på tæt hold, er hver tegning en abstraktion—et udvalg af mørke linjer på en lys baggrund. Når de er samlet og set på afstand, samarbejder de positive og negative rum om dannelsen af en skymodel. Effekten er subtil og lunefuld, og tilbyder en eftertænksom kommentar til den iboende abstraktion, der lurer i vores interaktion med den naturlige verden, og de iboende historier, der gemmer sig i vores subjektive reaktioner på selv de mest abstrakte menneskeskabte kreationer. Renaturering af Natur vil være udstillet fra 21. juni til 21. juli 2019 i Hignell Gallery og i haven ved St James’s Square i London.
Fremhævet billede: Kate MccGwire-Slick, 2010. Foto © Tessa Angus
Alle billeder er kun til illustrative formål
Af Phillip Barcio
