6 Skulpturer Inspireret af Naturen, Du Kan Se Denne Sommer
En kommende udstilling i London denne sommer lover seerne en unik mulighed for at undersøge krydsfeltet mellem figurativ og abstrakt skulptur i samtidskunsten gennem en samling af skulpturer inspireret af naturen. Udstillingen, der hedder Renaturing Nature, og som arrangeres af Hignell Gallery, vil udfolde sig over to klart forskellige rum—indendørs i Hignell Gallery på Shepherd Street i Mayfair og i de frodige omgivelser i Saint James’s Square have en kilometer og en halv væk. De seks skulpturer er nøje udvalgt for deres evne til at udnytte enten et indendørs eller udendørs sted, selvom nogle bestemt kunne have været placeret i begge miljøer og fremkaldt meget forskellige reaktioner. For eksempel vil et par massive stankelben af den tysk-kanadiske kunstner Vanessa Paschakarnis bebo galleriets indre, hvor de trækker beskuerne ind i en følelse af at være skrækindjagende fanget indendørs med noget, der tydeligvis hører til i naturen. Men hvis disse stankelben var udenfor, ville vi reagere helt anderledes på dem. Deres tilstedeværelse indendørs objektiviserer dem og forstærker de unaturlige aspekter af deres tilstedeværelse. Udenfor ville de være konkrete; monumenter over naturen. Indenfor bliver de abstraktioner; monumenter over naturens fetishisering. Hvert af de andre værker, der vil være udstillet i denne udstilling, fungerer faktisk med samme slags konceptuelle modsætning. De anvender hver især fortællende billeder eller indhold, der får os til straks at tro, at vi blot ser en ligefrem, konkret gengivelse af noget, vi genkender—en slags monument over dette eller hint. Men jo mere vi betragter disse værker, og jo nærmere vi ser på dem, desto mere bliver vi opmærksomme på en verden af skjult information og usete betydninger, der lurer lige foran vores øjne.
På udstilling i haven
Måske det mest bedragerisk figurative værk, der vil være udstillet i Saint James’s Square, er “Te Danzante” (2018) af den portugisiske kunstner Joana Vasconcelos. Den store, smedejernsskulptur skulptur ligner ved første øjekast ikke meget mere end en pyntet kopi af en tekande. Men værket vil være dækket af jasminplanter, som ofte bruges til at give aroma til grøn te. I denne detalje, ligesom i titlen, gemmer der sig hemmeligheder. Den spanske oversættelse af titlen betyder dansende te. Den portugisiske oversættelse betyder noget i retning af dig, der danser. Værket refererer til tehandelens historie, som er tæt forbundet med Portugals og Europas kolonihistorie. Denne metalkasse indeholder ikke naturen, men manipulerer og udsmykker den og tjener på den med eller uden dens samtykke.
Joana Vasconcelos - Te Danzante, 2018. Foto © Unidade Infinita Projectos
I nærheden vil en anden bedragerisk fortællende skulptur af den britiske kunstner Sophie Ryder lure, med titlen “Aussie Earl” (1996). Ved første øjekast ligner dette værk et monument over en kanin. Den står komisk på sine robuste bagben og stirrer fremad med sine perleøjne og lille hoved, tomt betragtende sit græsbevoksede område. Ved nærmere eftersyn ser vi dog, at selve kaninkødet består af en collage af mindre genstande—maskindele, legetøj og utallige andre minder, der afspejler nutidens kultur. Når objektets sande natur afsløres, kan vi ikke undgå at overveje forholdet mellem dyr, natur og den moderne verden på en meget mørkere og mere abstrakt måde. For dem, der kender kaniners vaner, åbner der sig en anden fortolkning, der handler om lyst og formering—en symbolsk hentydning til forbindelsen mellem sådanne følelser og menneskets udbredelse og dets fremstillede verden.
Sophie Ryder - Aussie Earl, 1996.
Også udstillet udenfor i haven vil være “Capricorno 1 & 2” (2017), endnu et værk af Vanessa Paschakarnis. Bestående af to adskilte hornede gedeskaller, bruger dette værk størrelse og materiale til at stille spørgsmål ved vores forståelse af forbindelsen mellem menneskelig og dyreagtig natur. Vores omfavnelse af dette bæst—Stenbukken—som en mystisk, himmelsk skikkelse bliver sat på prøve af dets åbenlyse dødelighed. Hvad er det egentlig, formen hylder? Fremkalder den døden, eller fremkalder den ophøjelsen af naturen til menneskelige formål? I en formel, abstrakt forstand er der meget at beundre her i linje, form, farve og skikkelse. Men objektiviserer vi ikke blot naturen endnu mere ved at tænke i de baner?
Vanessa Paschakarnis - Capricorno 1 & 2, 2017. Foto © James Brittain
På udstilling i galleriet
Som allerede nævnt vil to massive stankelben af Paschakarnis være udstillet inden for Hignell Gallerys vægge. Ved siden af dem vil to andre skulpturer på hver sin måde bidrage til den uhyggelige stemning i det indendørs miljø. Mest hjemsøgte vil måske være en flydende, biomorf masse med titlen “Slick” (2010) af den britiske billedhugger Kate MccGwire. Fremstillet af de iriserende fjer fra skovskader, ser den flydende form ud til at strømme ud af selve bygningen. Døde dyrs kropsdele er samlet til en ny, tilsyneladende levende kraft, fanget et sted mellem de levendes og de dødes rige. Dette værk bringer naturen indenfor, men gør det på en meget urovækkende måde. Æstetisk er det en abstrakt fryd at se på. Når indholdet træder frem, opstår der dog også en ubehagelighed i en skiftende, foruroligende form.
Peter Randall-Page RA - Rain Cloud Screen I & II, 2015. Foto © Aislinn McNamara
Også udstillet indenfor i galleriet vil være en installation med titlen “Rain Cloud Screen I & II” (2015) af den britiske billedhugger Peter Randall-Page RA, en kunstner hvis værker er inspireret af naturens geometri. Værket, der minder om en prøveskærm, består af fire sammenkoblede storskala tegninger. Når man betragter hver tegning tæt på, er det en abstraktion—en samling af mørke streger på en lys baggrund. Når de sættes sammen og ses på afstand, samarbejder de positive og negative rum om at danne en skyform. Effekten er subtil og finurlig og tilbyder en tankevækkende kommentar til den iboende abstraktion, der lurer i vores samspil med naturen, og de iboende fortællinger, der gemmer sig i vores subjektive reaktioner på selv de mest abstrakte menneskeskabte værker. Renaturing Nature vil være udstillet fra 21. juni til 21. juli 2019 i Hignell Gallery og i haven ved St James’s Square i London.
Forsidebillede: Kate MccGwire-Slick, 2010. Foto © Tessa Angus
Alle billeder anvendt til illustration
Af Phillip Barcio
