I Dubai, et show der fejrer mestre inden for moderne indisk kunst

En udstilling, der i øjeblikket er åben i Dubai, giver et sjældent indblik i nogle af de store stemmer inden for indisk moderne kunst. Den kaster lys over en regional historie, der er omfattende og kompleks; en historie, der nogle gange har været dårligt dokumenteret, og som derfor stadig er under udvikling. Og den viser, hvordan der faktisk ikke har været én modernistisk historie i Indien, men snarere en mangfoldighed af historier. Titlen på denne udstilling, The Singular and The Plural, ærer denne virkelighed. Mange besøgende til denne udstilling vil komme med en forudindtaget idé om naturen af indisk kunst. Mesolitisk klippesteder indikerer, at den indiske subkontinent har været befolket af mennesker, der har lavet kunst i mere end 30.000 år. Men den moderne nation, vi kalder Indien—verdens største demokrati, med flere indbyggere end Europa og USA tilsammen—blev kun 70 sidste år. Indisk modernisme opstod ud af en proces med selvopdagelse og eksperimentering, en proces der kæmpede med de velkendte forfædre rødder, men også håndterede koloniale påvirkninger og spørgsmål om, hvad fremtiden for indisk kunst kunne være. Flere moderne indiske kunstbevægelser udforskes i udstillingen, herunder Bengal School, Calcutta Group og Progressive Artists Group. Hver af disse grupper forfulgte en unik æstetisk position. The Singular and The Plural samler dem, sammen med mange andre indiske moderne kunstnere, der formulerede deres egen idiosynkratiske vision. Den præsenterer en overbevisende erklæring om de mange spor, disse kunstnere har skabt i deres bestræbelser på at udvikle et nyt indisk visuelt ordforråd. Den viser, hvordan de er blevet påvirket af den ydre verden og af deres egen fortid, samtidig med at den afslører, hvordan de har åbnet døre til nye potentialer gennem eksperimentering.

En modstandskultur

Som en af de ældste civilisationer på jorden er Indien gennem århundreder blevet subtilt påvirket af mange udefrakommende kræfter. Ikke desto mindre har indisk kunst og kultur gennem det meste af historien udviklet og opretholdt en særpræget karakter. Men det begyndte alt sammen at ændre sig i midten af det 18. århundrede, da europæisk kolonimagt dramatisk gjorde sig gældende i regionen og udøvede pres på alle aspekter af indisk liv, fra maden til arkitekturen til kunsten. Men gennem kolonitiden forblev der en modstandskultur, som holdt fast i gamle indfødte traditioner. Det er her, denne udstilling begynder. Det var kernen i bestræbelserne fra Bengal School - en gruppe kunstnere, som, årtier før Indiens uafhængighed, begyndte at stille spørgsmål om, hvordan man kunne udtrykke den moderne indiske kulturtilstand.

Deres undersøgelse begyndte med Mughal-malerier, en type miniature, figurativ kunst, der går tilbage til lige før kolonipåvirkningens dage. Kunstnere som Abanindranath Tagore og Nandlal Bose genvandt denne kunstform, og de gjorde det årtier før uafhængigheden, idet de blev blandt de første til at afvise de vestlige undervisningsmetoder, der var fremherskende i indiske kunstskoler i begyndelsen af det 20. århundrede. Selvom det henviste til fortiden, var deres arbejde avantgarde, fordi det afviste status quo. De blev snart efterfulgt af Calcutta-gruppen, som også omfavnede ideen om modstand. Kunstnerne i denne gruppe, såsom Nirode Mazumdar og Paritosh Sen, gik ud over blot at afvise europæisk kultur og afviste også religiøst emne og rent figurativ billedsprog. De blev i starten bredt afvist som skandaløse, men da uafhængigheden kom, var deres indflydelse på indisk modernisme dybtgående.

M. F. Husain - Vision for Abu Dhabi Museum, 2008, Acrylic on canvas

Visuelle eksperimenter

I 1947 blev Progressive Artists Group dannet. Baseret hovedsageligt i Bombay, absorberede denne gruppe filosofierne fra begge deres forgængere - omfavnede indisk historie og advokerede også for mere æstetisk frihed. Men de åbnede også deres sind for at udforske ideerne fra internationale kunstnere. Malerierne af Ganesh Pyne taler i en hjemsøgende samtale med Surrealisme, selvom de er distinkt tro mod indisk kultur. De farverige, abstrakte malerier af S. H. Raza udviklede sig over årtier til at anvende en række visuelle sprog, fra Lyrisk Abstraktion, til Suprematisme til Orfisme. I mellemtiden var M. F. Husain tydeligt påvirket af Picasso; Sanat Kar var inspireret af Neo-Klassicisme; og F. N. Souza udviklede en unikt ekspressiv variation af Art Brut.

Der er flere kunstnere i denne udstilling, som dog skiller sig ud på grund af deres selvsikre, idiosynkratiske visuelle stemmer. De abstrakte og drømmende farver og former i Vasudeo S. Gaitondes værk er transcendente. De biomorfe abstrakte kompositioner af Jeram Patel erklærer sig som essentielt indiske, men universelt sublime. De fantastiske abstrakte malerier af Krishna Reddy er forfriskende levende og anderledes end noget, jeg har set før. Og så er der farverne: Jagdish Swaminathan, hvis finurlige billeder løfter farven til højder af ekstase, mens de beroliger sjælen med enkelhed; og Sohan Qadri, hvis intenst dramatiske værk udfordrer visuel opfattelse.

Krishen Khanna - Untitled, Oil on canvas, 91 x 61 cm

Myten om Singularitet

Det mest åbenlyse gennem dette show er, at der ikke findes en enkelt stil inden for moderne indisk kunst. Men der er heller ikke en kunstner i denne udstilling, hvis arbejde ikke på en eller anden måde, enten figurativt, formelt eller abstrakt, engagerer sig med den fælles indiske arv, som alle disse kunstnere deler. Deres arbejde er på en eller anden måde lige så distinkt indisk, som arbejdet fra New York School malerne er distinkt amerikansk. Eller måske er det en opfattelse, jeg lægger på arbejdet, som ikke ville være åbenlys, hvis det ikke var for min forudgående bevidsthed om fokusset for udstillingen.

Under alle omstændigheder føler jeg, at dette show er en åbenbaring. Det afviser forestillinger om ideologi og inviterer til en fejring af åbenhed. Det minder mig om, at singularitet i kultur er en myte; at der ikke er én historie om Indien, ej heller én historie om Europa, ej heller én historie om Amerika. Der er heller ikke én historie om abstraktion, ej heller én historie om modernisme. Al historie fortælles i flere. The Singular and The Plural er udstillet på 1x1 Gallery, i Alserkal Avenue kunstkompleks i Dubai, frem til 28. februar 2018.

M. F. Husain - Untitled, Oil on canvas, 122 x 145 cm, Circa 1970s

Fremhævet billede: SH Raza - Bindu, 1999, Akryl på lærred

Alle billeder er kun til illustrative formål

Af Phillip Barcio