Hvem er Zao Wou-Ki, Kinas auktionsrekordslår?

Den stunt, som Banksy udførte ved Contemporary Art Auction den 5. oktober hos Sotheby’s i London, med sit selv-selv-skridende maleri "Girl with Red Balloon", var virkelig nyhedsværdig, men det tog også opmærksomheden væk fra, hvad der ellers let ville have været den største auktionshistorie i måneden: et triptykon af Zao Wou-Ki med titlen "Juin—Octobre 1985" (1985) solgt for 65 millioner dollars ved Sotheby’s Hong Kong Modern and Contemporary auktion. Den salgspris er slet ikke i nærheden af auktionsrekorden på 137 millioner dollars for en kinesisk kunstner, som blev sat i 2017 af et 12-panel maleri af Qi Bashi. Men prisen oversteg langt det forhåndsestimerede høje estimat på 45 millioner dollars for maleriet, og det markerede en ny rekord for en kinesisk-fransk kunstner. (Den taiwanske forretningsmand Chang Qui Dun, som betalte 2,3 millioner dollars for værket i 2005, fik næsten 3.000 procent afkast på sin investering!) Appellen af "Juin—Octobre 1985" kan have noget at gøre med, at det var det største værk, Wou-Ki nogensinde har skabt, men det kan også have noget at gøre med dets proveniens. Det blev bestilt af et andet medlem af det eks-patrioterede kinesisk-franske samfund, arkitekten I.M. Pei. Zao Wou-Ki og I.M. Pei blev først venner i 1952 efter at have mødt hinanden i Galerie Pierre, det første franske galleri, der repræsenterede Wou-Ki. Deres møde kom på et afgørende tidspunkt for Wou-Ki, et tidspunkt hvor han lige var begyndt at opdage sin abstrakte stemme. De to forblev tætte i årtier, mens Wou-Ki stræbte efter at udvikle det, han kaldte sin stil af "imaginær og ulæselig skrivning." For mange mennesker betragtes "Juin—Octobre 1985" som et mesterværk netop fordi det så smukt manifesterer det poetiske og abstrakte mål, som Wou-Ki brugte hele sit liv på at forsøge at opnå.

En Global Abstrakt Indflydelse

Da Zao Wou-Ki døde i 2013, blev hans geni hyldet både af hans hjemlands kinesiske beundrere og af franskmændene, der gjorde krav på hans strålende talent. I sandhed, da Wou-Ki forlod Kina for at flytte til Paris, kommenterede han, at hans sande uddannelse som maler først lige var begyndt, på trods af at han allerede var en dygtig lærer på det tidspunkt. Wou-Ki blev født T’chao Wou-Ki i 1920 i Peking (nutidens Beijing). Han var heldig at være født ind i en familie tilknyttet den anerkendte Song-dynasti, så han voksede op i et miljø, der var økonomisk velstående, og hvor intellektuelle sysler blev frit opmuntret. Han begyndte at male som 10-årig og blev også lært at værdsætte den gamle kunstform kalligrafi. Hans træning som kunstner havde således to distinkte aspekter. Den ene fokuserede på konkrete ting som håndværk og teknik, og den anden på de poetiske og abstrakte kvaliteter af ting som gestus og linje.

Zao Wou-Ki- Vinden skubber havet – Triptyk, 2004. Olie på lærred, 194,5 × 390 cm. Foto Dennis Bouchard. © Zao Wou-Ki

For at nære sin interesse for konkrete ting, øvede han sig i at kopiere kunsten fra de gamle grækere. Han lærte oliemaleri fra både det vestlige perspektiv og fra den traditionelle kinesiske kunst. For at nære sin interesse for de mere abstrakte elementer af kunsten studerede han kalligrafi og lærte også så meget som muligt om de impressionistiske malere i Europa. Hans hovedeksponering for europæisk moderne kunst kom fra postkort, som hans onkel bragte ham fra Paris, og fra amerikanske magasiner med billeder af værkerne fra kunstnere som Renoir, Matisse og Cezanne. På det tidspunkt tog Wou-Ki en risiko ved at omfavne modernismen. Kina havde kæmpet med revolution og krig i årtier, og der var debat om, hvorvidt man skulle omfavne tradition eller fremskridt. På trods af kontroversen udstillede Wou-Ki sine impressionistisk inspirerede malerier i 1941. Til hans glæde blev de godt modtaget. Den positive opmærksomhed hjalp Wou-Ki med at etablere sig som en indflydelsesrig lærer, en mulighed der til sidst gav ham chancen for at flytte til Paris.

Zao Wou-Ki - Terre rouge – 16.01.2005, 2005. Olie på lærred, 130 × 195 cm. Foto Dennis Bouchard. © Zao Wou-Ki

En International Abstrakt Ekspression

Wou-Ki ankom til Paris i 1948, i en alder af 27, og blev fuldstændig opslugt af den livlige intellektuelle scene. Han lejede et atelier i Montparnasse ved siden af Alberto Giacomettis atelier, og i løbet af det næste årti blev han ven med indflydelsesrige malere fra hele verden. Blandt hans nærmeste samarbejdspartnere talte han de amerikanske abstrakte ekspressionister Joan Mitchell og Sam Francis, den canadiske kunstner Jean-Paul Riopelle, den tyske kunstner Hans Hartung, og den franske mester Pierre Soulages. De stræbte alle efter det samme - en måde at skubbe grænserne for abstraktion. Wou-Ki ønskede at udvikle en malestil, der var følelsesladet og gestuel, men han ønskede også, at hans værker skulle være forankret i en eller anden form for struktur. I sidste ende havde han to gennembrud, der satte ham fast på sin vej. Først stødte han på et fragment af kinesisk orakel knogleskrift fra Sheng-dynastiet i et museum, hvilket genforbandt ham med sin interesse for kalligrafi. Derefter, i 1951, opdagede han værkerne af Paul Klee. De symbolske former, Klee skabte, syntes for Wou-Ki at befinde sig i et poetisk mellemrum mellem noget planlagt og noget inspireret.

Zao Wou-Ki - Uden titel, 2005. Olie på lærred, 195 × 97 cm. Foto Dennis Bouchard. © Zao Wou-Ki

Disse påvirkninger konvergerede med det medfødte talent, Wou-Ki havde som oliemaler, og omkring 1953 nåede han frem til, hvad han betragtede som en virkelig personlig abstrakt stil. Men når man ser på hans samlede værk, er det tydeligt, at Wou-Ki snarere end at dvæle helt i abstraktion, virkelig balancerede mellem en verden af abstraktion og den naturlige verden. I hans malerier lurer hjemsøgte, biomorfe træk, der antyder bjergtoppe eller slangelignende floder i de overskyede, atmosfæriske farvetempester. Gestuelle kalligrafiske linjer fylder hans lærreder, ikke for at kommunikere noget åbenlyst, men snarere for at antyde stemninger gennem ekkoer af de bevægelser, der skabte dem. Mellemrummet mellem abstraktion og natur holdes sammen i hans arbejde af strukturen af visuel harmoni. Wou-Ki var en tryllekunstner af visuelle økosystemer, hvis balance ligger i komplementære kræfter—mørke og lys, varme og kulde, lyrisk og konkret. Det massive "Juin—Octobre 1985" besidder hver eneste aspekt af, hvad Wou-Ki forsøgte at opnå. Selvom det er ulæseligt i en rationel forstand, erklærer dets intuitive sprog af form, farve, tekstur og perspektiv klart en rigdom af følelser, der overskrider tidens grænser.

Zao Wou-Ki - Juni—Oktober 1985, 1985. © Zao Wou-Ki

Fremhævet billede: Zao Wou-Ki - Juni—Oktober 1985, 1985, installationsvisning. © Sotheby's
Alle billeder er kun til illustrative formål
Af Phillip Barcio