
Hvem er Zao Wou-Ki, Kinas auktionsrekordslår?
Det stunt, Banksy udførte ved 5. oktober samtidskunstauktionen hos Sotheby’s i London med sit selvfindelende maleri “Pige med rød ballon”, var virkelig nyhedsværdigt, men det fjernede også opmærksomheden fra, hvad der ellers let ville have været månedens største auktionshistorie: et triptykon af Zao Wou-Ki med titlen “Juin—Octobre 1985” (1985), som blev solgt for 65 millioner dollars ved Sotheby’s moderne og samtidskunstauktion i Hongkong. Den salgspris er langt fra auktionsrekorden på 137 millioner dollars for en kinesisk kunstner, som blev sat i 2017 af et 12-panel maleri af Qi Bashi. Men prisen oversteg langt det højest vurderede skøn på 45 millioner dollars før salget, og det markerede en ny rekord for en kinesisk-fransk kunstner. (Den taiwanske forretningsmand Chang Qui Dun, som betalte 2,3 millioner dollars for værket i 2005, fik næsten 3.000 procent afkast på sin investering!) Appellen ved “Juin—Octobre 1985” kan have noget at gøre med, at det var det største værk, Wou-Ki nogensinde skabte, men det kan også have noget at gøre med dets proveniens. Det blev bestilt af et andet medlem af det udvandrede kinesisk-franske samfund, arkitekten I.M. Pei. Zao Wou-Ki og I.M. Pei blev venner i 1952 efter at have mødt hinanden på Galerie Pierre, den første franske galleri, der repræsenterede Wou-Ki. Deres møde fandt sted på et afgørende tidspunkt for Wou-Ki, et tidspunkt hvor han netop begyndte at finde sin abstrakte stemme. De to forblev tætte i årtier, mens Wou-Ki stræbte efter at udvikle det, han kaldte sin stil med “forestillet og ulæselig skrift.” For mange betragtes “Juin—Octobre 1985” som et mesterværk netop fordi det så smukt manifesterer det poetiske og abstrakte mål, som Wou-Ki brugte hele sit liv på at opnå.
En global abstrakt indflydelse
Da Zao Wou-Ki døde i 2013, blev hans geni hyldet både af hans kinesiske beundrere og af franskmændene, som begge gjorde krav på hans brillans. Sandheden er, at da Wou-Ki forlod Kina for at flytte til Paris, bemærkede han, at hans sande uddannelse som maler først lige var begyndt, på trods af at han allerede på det tidspunkt var en dygtig underviser. Wou-Ki blev født som T’chao Wou-Ki i 1920 i Peking (det nuværende Beijing). Han var heldig at være født i en familie tilknyttet den ansete Song-dynasti, så han voksede op i et miljø, der var økonomisk velstillet og hvor intellektuelle sysler blev frit opmuntret. Han begyndte at male som 10-årig og blev også lært at værdsætte den gamle kunst kalligrafi. Hans uddannelse som kunstner havde derfor to tydelige aspekter. Det ene fokuserede på konkrete ting som håndværk og teknik, og det andet på de poetiske og abstrakte kvaliteter som gestus og linje.

Zao Wou-Ki - Le vent pousse la mer – Triptykon, 2004. Olie på lærred, 194,5 × 390 cm. Foto Dennis Bouchard. © Zao Wou-Ki
Matisse og Cezanne. På det tidspunkt tog Wou-Ki en risiko ved at omfavne modernismen. Kina havde kæmpet med revolution og krig i årtier, og der var debat om, hvorvidt man skulle omfavne tradition eller fremskridt. På trods af kontroversen udstillede Wou-Ki sine impressionistisk inspirerede malerier i 1941. Til hans glæde blev de godt modtaget. Den positive opmærksomhed hjalp Wou-Ki med at etablere sig som en indflydelsesrig underviser, en mulighed som til sidst gav ham chancen for at flytte til Paris.

Zao Wou-Ki - Terre rouge – 16.01.2005, 2005. Olie på lærred, 130 × 195 cm. Foto Dennis Bouchard. © Zao Wou-Ki
Et internationalt abstrakt udtryk
Wou-Ki ankom til Paris i 1948, 27 år gammel, og blev fuldstændig opslugt af den livlige intellektuelle scene. Han lejede et atelier i Montparnasse ved siden af Alberto Giacomettis atelier, og i løbet af det næste årti blev han venner med indflydelsesrige malere fra hele verden. Blandt hans nærmeste bekendtskaber talte han de amerikanske abstrakte ekspressionister Joan Mitchell og Sam Francis, den canadiske kunstner Jean-Paul Riopelle, den tyske kunstner Hans Hartung og den franske mester Pierre Soulages. De stræbte alle efter det samme – en måde at skubbe grænserne for abstraktion. Wou-Ki ønskede at udvikle en malestil, der var følelsesladet og gestisk, men han ønskede også, at hans værker skulle være forankret i en eller anden form for struktur. Til sidst havde han to gennembrud, der fastlagde hans vej. Først stødte han på et fragment af kinesisk orakelknogleskrift fra Sheng-dynastiet i et museum, hvilket genforbandt ham med hans interesse for kalligrafi. Derefter, i 1951, opdagede han værkerne af Paul Klee. De symbolske former, Klee skabte, syntes for Wou-Ki at befinde sig i et poetisk mellemrum mellem noget planlagt og noget inspireret.

Zao Wou-Ki - Sans titre, 2005. Olie på lærred, 195 × 97 cm. Foto Dennis Bouchard. © Zao Wou-Ki
Disse påvirkninger smeltede sammen med Wou-Kis medfødte talent som oliemaler, og omkring 1953 nåede han frem til det, han anså for en virkelig personlig abstrakt stil. Men når man ser på hans samlede værk, er det tydeligt, at han ikke udelukkende opholdt sig i abstraktionen, men at han virkelig balancerede i et mellemrum mellem abstraktion og den naturlige verden. I hans malerier lurer hjemsøgte, biomorfe træk, der antyder bjergtoppe eller slangelignende floder i de skyede, atmosfæriske farve-orkan. Gestiske kalligrafiske linjer fylder hans lærreder, ikke for at kommunikere noget åbenlyst, men snarere for at antyde stemninger gennem ekkoer af de bevægelser, der skabte dem. Mellemrummet mellem abstraktion og natur holdes sammen i hans værk af strukturen af visuel harmoni. Wou-Ki var en tryllekunstner af visuelle økosystemer, hvis balance hviler på komplementære kræfter – mørke og lys, varmt og koldt, lyrisk og konkret. Det massive “Juin—Octobre 1985” rummer alle aspekter af det, Wou-Ki forsøgte at opnå. Selvom det er ulæseligt i en rationel forstand, erklærer dets intuitive sprog af form, farve, tekstur og perspektiv tydeligt en rigdom af følelser, der overskrider tidens grænser.

Zao Wou-Ki - Juin—Octobre 1985, 1985. © Zao Wou-Ki
Forsidebillede: Zao Wou-Ki - Juin—Octobre 1985, 1985, installationsudsigt. © Sotheby's
Alle billeder anvendt til illustration
Af Phillip Barcio






